Find gratis billeder i stedet for at stjæle et foto på nettet. Bliver du opdaget, kan det koste dyrt

At snuppe andres fotos er ulovligt, og det kan blive dyrt. Med mindre du har fået tilladelse fra den person, der har ophavsretten til fotoet.

Men fortvivl ikke. Der findes mange steder på nettet, hvor du kan finde gratis billeder.

Licensreglerne for gratis billeder er forskellige

De gratis billedbureauer håndterer retten til at bruge billederne forskelligt. Derfor er det vigtigt, at du læser stedets regler for licens. Det vil sige, efter hvilke retningslinjer du har lov til at bruge billederne.

  • De gratis billedbureauer vil gerne have, at du krediterer fotografen, men det er ikke altid et krav.
  • Nogle steder opfordrer bureauet til, at man efterlader en tak for billedet og donerer lidt penge til fotografen. Det er frivilligt om man følger opfordringen.
  • En anden regel kan være, at billederne er gratis til privat brug, men ikke hvis de skal bruges kommercielt.
  • Hos de fleste billedbureauer skal du oprette en brugerprofil for at kunne downloade billederne.

 

Find gratis billeder - der er også mange gode derude

Her henter jeg gratis billeder

Personligt bruger jeg som regel nogle bestemte billedbureauer, som jeg har gode erfaringer med.

Hvis ikke jeg kan finde det, jeg leder efter, hos det ene, så finder jeg det som regel hos det andet.

Mine favoritter kommer her i prioriteret rækkefølge.

Andre fotobureauer med gratis billeder

Følgende tjenester har jeg brugt engang imellem og kender dem ikke særlig godt. Men de er anbefalet flere andre brugere på nettet, så prøv dem.

Vi tager dem i alfabetisk rækkefølge.

  • LibreStock – samler gratis fotos fra flere tjenester
  • Foter – har 335 millioner gratis fotos
  • Freeimages – har over 383 millioner billeder
  • Gratisography – mener, at de har de mest kreative og særegne fotos i verden
  • Stock Photos by Canva – gratis fotos fra Canva – en onlinetjeneste, hvor du kan designe logoer, visitkort og meget andet.
  • Stockvault –  fortæller, at de håndplukker de allerbedste billeder til gratis download.
  • StockSnap.io – oplyser, der de får hundredevis af nye fotos hver uge

 

Gratis billeder er der nok af

Her finder du billige billeder

Finder du ikke det, du leder efter, kan du kigge efter billedbureauer, hvor du skal betale for billederne. Det behøver ikke være særlig dyrt. Du kan købe stockfotos til en 50’er  eller et par hundrede kroner stykket.

Som regel er kvaliteten lige så blandet som hos de gratis bureauer, men der er flere gode fotos at hente.

De betalingsbureauer, jeg bruger og kender bedst, kommer her i alfabetisk rækkefølge.

  • Colourbox – et dansk billedbureau med knap 27 millioner billeder
  • Dreamstime – med 100 millioner billeder og en halv million tilknyttede fotografer
  • iStock – en del af Getty Images, der er berømt for sine gode billeder verden over.
  • Shutterstock.com – med 260 millioner billeder. I skrivende stund oplyser bureauet, at de har tilføjet 1,7 millioner nye stockfotos i den seneste uge

Friske fotos er som regel et bedre valg

At bruge stockfotos er ofte en udmærket løsning, men som regel får du bedre fotos, hvis du bestiller en professionel fotograf.

Det gælder ikke mindst, hvis du skal præsentere dig selv og din virksomhed for eksempel på en hjemmeside.

Fotos fra Pixabay