Facebook kan ikke erstatte din hjemmeside
Er du en af dem, der mener, at hvis bare man har en side på Facebook, har man ikke brug for en hjemmeside?
Så tro om igen.
- Facebook erstatter ikke en hjemmeside
Du bliver straffet af Google
Google er det sted, hvor dine potentielle kunder starter deres søgning efter de varer eller tjenester, som du tilbyder.
Men her bliver visningen af din forretning ikke prioriteret ligeså højt, som forretninger med en hjemmeside gør.
Konklusion: Facebook erstatter ikke en hjemmeside.
Facebook bestemmer, hvad fans og følgere ser
En anden væsentlig grund til, at Facebook ikke erstatter en hjemmeside, er, at det kun er en brøkdel af dine følgere, der ser, hvad du deler på din facebookside.
Årsagen er Facebooks såkaldte algoritme, som bestemmer, hvem af dine følgere, der skal se hvilke af dine opdateringer.
I starten af 2018 besluttede Facebook, at vi skal se flere nyheder fra venner og familie og færre fra caféer, butikker, terapeuter, foreninger, virksomheder og alle mulige andre med en side på Facebook.
Formålet er at få virksomheder og andre med sider til at betale for flere annoncer.
Det betyder, at stort set alle med en Facebookside siden årsskiftet 2018-2019 har oplevet et stort fald i antallet af fans, der ser ser sidens opslag.
Dine følgere skal like, kommentere og dele
Facebook sørger for, at det kun er de følgere, som jævnligt kommenterer, liker eller deler dine opslag, der får nogle af dine nyheder i deres nyhedsstrøm.
For de passive følgere forsvinder opslag fra din side langsomt fra nyhedsstrømmen, og det varer ikke længe, før du er usynlig for dem.
Opslag på Facebook bliver ikke fundet af Google
I modsætning til artikler på din hjemmeside bliver opslag Facebook ikke fundet af Google.
Inde på Facebook forsvinder dine opdateringer ret hurtigt – også selv om de stadig er aktuelle og værd at læse.
Det sker ikke på din hjemmeside. Der kan dine potentielle kunder altid finde dine tips og andre tidsløse informationer. Desuden finder Google artiklerne, hvis de er så interessante, at der er mange, som læser dem.
Kort sagt: Facebook kan IKKE erstatte en hjemmeside.
- Derfor må en side på Facebook aldrig stå alene. En god hjemmeside er den bedste kanal, du har for at nå ud til din målgruppe.
Kilder
En stor amerikansk undersøgelse fra august 2018 bekræfter, at Facebooks ændringer ved årsskiftet har medført store begrænsninger for Facebooksidernes muligheder for at nå ud til sine følgere.
- Buffer Analyzes 43 Million Facebook Posts: Facebook Engagement Declines 50 Percent
- Foruroligende undersøgelse: Interaktionen på Facebook-sider er faldet med 50%