At få en hjemmeside i WordPress til at fungere tager betydelig længere tid, end mange tror
Det tager kun fem minutter at installere WordPress, og så er du godt i gang med din første hjemmeside. Men er du nu også det?
Det kan godt være, at det kun tager dig fem, ti, tyve – måske 30 minutter at installere WordPress. Men derefter kommer arbejdet med at få selve hjemmesiden til at fungere. Og det er en større opgave.
Det er sværere, end de fleste tror, at installere WordPress
De fleste erkender hurtigt, at det ikke er så nemt at installere WordPress, som de havde forestillet sig. Spørgsmålene står i kø:
- hvad er et tema, hvorfor har jeg brug for det og hvor finder jeg det helt rigtige?
- hvorfor ser temaet helt anderledes ud på min side, end der hvor jeg hentede det?
- hvad er plugins, hvor mange af dem skal man bruge og hvorfor?
- hvorfor siger browserne, at min side er usikker, og hvad skal jeg gøre ved det?
- hvorfor kan jeg ikke få billederne til at blive der, hvor jeg holder curseren?
- hvad er widgets og hvad bruger man dem til?
- hvad er kategorier og tags for noget?
- hvorfor viser menuen ikke den side, jeg lige har lavet?
- osv osv
Er du nybegynder, kan det derfor tage både uger og måneder at installere og udvikle en ordentlig og velfungerende hjemmeside i WordPress.
De fleste får problemer
For at få WordPress og din hjemmeside til at fungere Du er et gå hurtigere, er du nødt til at kende systemet godt og i øvrigt følge med i den konstante strøm af nye muligheder og krav.
Du kan også hyre en professionel til at lave arbejdet for dig.
Kunde med hjemmesideskam
Mange ender med en hjemmeside, som er gået helt i kludder, og som de ikke kan finde ud at at rette op på igen. Som en af mine kunder udtrykker det:
“Jeg havde hjemmesideskam i lang tid. Hver gang jeg gav nogen mit visitkort, håbede jeg, at de ville lade være med at kigge på min hjemmeside. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få den til at fungere igen.”
Kunden er en af flere veluddannede og kompetente kunder, der har måttet opgive at lave deres egen hjemmeside i WordPress.
WordPress spreder selv myten
Desværre er det WordPress selv, der spreder myten om, at det kun tager fem minutter at komme i gang med sin nye hjemmeside.
Som det for eksempel er tilfældet på WordPress’ danske hjemmeside. Her kan du på forsiden læse, at du i løbet af nul komma fem kommer til at føle dig som en rockstjerne og snart kan imponere dine venner som WordPress-ekspert:
Det er let som…
- Find et webhotel og få god webhosting og støt samtidig WordPress.
- Hent og installer WordPress med vores berømte fem minutters installation. Føl dig som en rockstjerne.
- Læs dokumentationen og bliv selv en WordPressekspert – imponer dine venner.
De fleste har brug for professionel hjælp
Ifølge de frivillige bag WordPress har over 60 millioner mennesker valgt at bruge WordPress til at styre deres små og store hjemmesider.
Og det er ikke svært at forstå. For WordPress er et fantastisk system.
Det er relativt nemt at bruge, når hjemmesiden er færdig. Og det er et glimrende redskab for bloggere.
Men mon ikke langt de fleste af dem har fået professionel hjælp undervejs?
- Følg, hvor mange gange den seneste version af WordPress er downloadet