TEKSTER
DER SÆLGER
HOLDER PÅ
LÆSERNE
Gode tekster skal kunne læses online
Tekster til skærm skal skrives helt anderledes end tekster til papir
Når vi læser en hjemmeside på en skærm, vil vi have:
- flere overskrifter
- kortere afsnit
- flere billeder
- og i det hele taget flere steder, som fanger øjnene
Det gælder på alle typer af skærme, men er især vigtigt, når teksten skal læses på mobil.
Tekster der sælger bør skrives af en professionel
Gode tekster holder på læseren – uanset om teksten skal læses på skærm eller papir
Med min baggrund som journalist og informationsmedarbejder, får du en professionel skribent, der kan holde på læseren. Uanset hvilket emne, du vil fortælle om.
Erfaring og godt håndværk
Desuden får du en formidler, der nemt kan skifte genre og ændre sprogbrug, afhængig af hvilken målgruppe teksterne skal fange.
Det kræver erfaring og godt håndværk at få både eksperter og almindelige mennesker til at læse om det samme emne. Og den erfaring har jeg.
Tekster der sælger er præcise, målrettede og ærlige
Få hjælp til at producere gode, velskrevne og letlæste tekster
Du har brug for præcise, målrettede og ærlige tekster om din virksomhed.
Brug en professionel skribent
BlivFundetOnline leverer:
- pressemeddelelser, pjecer, årsberetninger og andet informationsmateriale
- artikler, nyheder, reportager og interviews
- styring af bladproduktioner
- produktion og opdatering af hjemmesider
- tekster til nettet
- produktion af nyhedsbreve
- synlighed på sociale medier som Facebook
Tak for den meget smukke artikel.
Jeg rødmer og bliver lidt flov. Det er OK det hele.
Sikke en fantastisk artikel du har skrevet!
Det er super sjovt at læse – du har virkelig fanget pointerne og vores familie helt utrolig godt.
Ingen rettelser herfra.
Du skriver lige så godt, som du tager billeder.
Portræt af dig og din virksomhed
Har du svært ved at skrive om dig selv?
Det har stort set alle mennesker. De fleste af os er for beskedne til at fremhæve vores gode sider og faglige styrker.
Derfor skal du lade en udefra fortælle om dig og din virksomhed. I stedet kan du gøre, det du er god til – nemlig passe din virksomhed.
Set med friske øjne
Som journalist er jeg vant til at komme ud for at snakke med ledere og medarbejdere på for eksempel virksomheder.
Hovedreglen er, at jeg på forhånd ikke kender andet til stedet, end hvad jeg har kunnet google mig til.
Derfor oplever jeg nye steder uden forbehold og set med friske øjne.
Den gode historie
Det er nemt for mig hurtigt at vurdere, hvilken kultur og hvilke mennesker jeg møder. Og derfor er det også nemt at formidle den gode historie om dig og din forretning. Resultatet er tekster, der sælger dine budskaber.
Et portræt af dig og din virksomhed kan målrettes til brug på både din hjemmeside og i alle trykte medier.